1920'erne Sådan begyndte det
Vores historie tager sin begyndelse først i 1920'erne med en opfindsom videnskabsmand ved navn Samuel Ruben og en entusiastisk producent af wolframtråd ved navn Philip Rogers Mallory. Samuel Ruben opsøgte P.R. Mallory Company for at finde noget udstyr, han skulle bruge til et eksperiment. Men både han og Philip Mallory øjnede en mulighed for at slå sig sammen og udnytte Rubens kreative opfinderevner sammen med Mallorys store erfaring som producent. Dette samarbejde, som varede frem til Mallorys død i 1975, var det fundament, som Duracell International blev bygget på.